Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Landsdækkende omsorg og udredning af misbrugere – et unikt tilbud

 

Landsdækkende omsorg og udredning af misbrugere på Tjele Søgården


Landsdækkende omsorg og udredning af misbrugere på Tjele Søgården er et unikt tilbud inden for Minnesotabehandling.

 

Langt de fleste, der vælger en behandling efter Minnesota-modellen, har måske brug for en kortvarig afrusning, før de er parate til at indgå i den egentlige behandling af misbruget.

 

Men der findes en gruppe, der er fysisk og psykisk for dårlige til med det samme at kunne deltage i en krævende behandling.

 

Denne gruppe har brug for et særligt forudgående forløb af længere varighed.


For at hjælpe denne gruppe af misbrugere på en kvalificeret måde åbnede Behandlingscenter Tjele specialafdelingen Søgården i september måned 2009. Afdelingen, der tilbyder omsorg og udredning af misbrugere fra hele landet, er den første af sin art i Danmark - en specialafdeling for omsorg og udredning samt afrusning.
 

Omsorg og udredning af misbrugere fra hele landet – tankerne bag

Behandlingstilbuddet på Tjele Søgården er inspireret af 12-trinsmodellen og Minnesotabehandlingen.

 

Vores behandling er en omsorgsfuld behandlingsmodel ikke en helbredende behandlingsmodel (caring model frem for en curing model).


De mennesker, der indskrives i landsdækkende omsorg og udredning af misbrugere på Tjele Søgården, er meget syge og svækkede mennesker både fysisk, psykisk og ofte også socialt.

 

Derfor er en af hovedtankerne bag behandlingstilbuddet, at syge mennesker skal have lov at være syge, forstået på den måde, at der ikke behøver at blive stillet krav i den første tid. Det er vores erfaring, at et menneske hurtigere får det bedre ved at blive mødt på denne måde.
 

Behandlingstilbuddet er centreret om DET HELE MENNESKE. Som udgangspunkt er der meget fokus på kroppen og helt basale behov som mad, drikke, personlig hygiejne og fysisk kontakt (f.eks. ved øreakupunktur, fodmassage, Nordlys massage).
 

Afdelingen er lille og fleksibel, og medarbejderne udviser nærhed og empati og samtidig respekt for den enkeltes grænser.

 

Ring til os og hør mere om det unikke tilbud. Telefonerne er åbne 24 timer i døgnet - 70 20 40 80.

 

Omsorg og udredning af misbrugere – perspektiverne

Vores erfaringer med specialafdelingen omsorg og udredning af misbrugere er gode.

 

For den dårligste gruppe af misbrugere ser vi en markant forbedret livskvalitet i forhold til både fysisk, psykisk og socialt helbred.

 

Den længerevarende intensive omsorgs -og udredningsbehandling danner en god basis for en varig ædruelighed og et godt samlet behandlingsresultat.  

 

Der er også tænkt på familien i omsorgs-og udredningstilbuddet

Når der er misbrug i familien har alle det svært. De pårørende er altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål, for at høre, hvordan det går - eller hvis der bare er brug for en lille snak.

 

En familieterapeut fra Behandlingscenter Tjeles FamilieAfdeling kommer også på Søgården for at fortælle om mulighederne i familiebehandlingen og for at skabe den første kontakt.

 

 


Tjele Søgården dækker hele Danmark - Omsorg og udredning - Afrusning